Korets historie, kort fortalt.

Koret er stiftet 8. august 1850 og har været aktiv lige siden.

 I 1850 blev Håndværker Sangforeningen stiftet af fjorten håndværkere i Horsens.

Det er det kor, der i dag er blevet til

Håndværker- og Industriforeningens Sangkor

som er et firestemmigt mandskor, hvor ikke blot håndværkere, men mange forskellige typer af erhverv er repræsenteret.

                

Torsdag den 15. august 1850 - altså en uge efter sangkoret var stiftet - var ovenstående annonce

at læse i Horsens Avis

De første år holdt koret til forskellige steder i byen, hvor man lejede sig ind,

men på grund af det meget hurtigt voksende antal medlemmer, besluttede bestyrelsen den 19. oktober 1852

at opføre den bygning på Allégade, som kan ses i billedet ovenfor.

Den lå, hvor den nuværende bygning ligger. Bygningen blev indviet 20. november 1853.

På grund af det hurtigt voksende medlemstal besluttede man at rive den først opførte bygning ned

og bygge en ny - den, som står der i dag. Den blev indviet den 27. februar 1885.

Til venstre i billedet kan ses gavlen af  Teknisk Skoles bygning.

En skole, der havde sit udspring i Sangforeningen, idet det var korets mangeårige dirigent, Peder Nielsen,

der var initiativtager til oprettelsen.

Skolens første officielle navn var da også ”Haandværker- og Sangforeningens Tegneskole, der blev oprettet 16. oktober 1857

og var forløberen for det, som i dag udgør ”Teknisk Skole”.

Dette kor er fra ca. 1860, og der er formentlig tale om, at nogle af foreningens første sangere er med.

Bag ved Håndværkerforeningen var der frem til ca. 1970 en have med sø, buske og træer

og en musiktribune, hvor der blev afholdt koncerter.

Kig ind i haven, hvor der nu er parkeringsplads.

Der var servering i haven.

Sådan så Håndværkerforeningen ud, da man stadigvæk kørte med hestevogn.


Da koret blev oprettet i 1850 var befolkningstallet i Horsens kun 5827.

Når man i dag går ind ad hovedindgangen, vil man lige inden for i hallen blive mødt af Vulkan.

Vulkan var ildens gud og guddommelig smed.

Da han var vanskabt, blev han smidt ud fra Olympen og blev smed. Han skabte de skønneste sager

til andre guder. Trods sin vanskabte fod blev han gift med kærlighedens gudinde Venus.

Går man en etage op, kommer man til den rigt udsmykkede og meget velholdte teatersal.

Som det fremgår af billedet blev og bliver salen også  brugt i forbindelse med festlige sammenkomster.

Koret holder i dag til i stueetagen, hvor vi har et øvelokale, og så er der laugsstuen,

hvor vi holder pause. Her er der mulighed for at købe øl og vand.

Koret har siden dets oprettelse i 1850 haft mange forskellige dirigenter.

Nogle har virket i mange år, andre i kortere tid.

Nedenfor er en liste over de dirigenter, som har været  knyttet til koret  fra 1850 og frem til i dag:

1850-1851    Muth Rasmussen

Sebastian studerer Almen musikpædagogik på Det Jysk Musikkonservatorium i Aarhus.  Uddannelsen omfatter både klassisk og rytmisk kor- og ensembleledelse såvel som sang, klaver og en række andre discipliner.


Sebastian synger i konservatoriets kammerkor sammen med de klassisk sangstuderende, og derudover arbejder han som kirkekorsanger i Viby Kirke.


Sebastian har tidligere læst musikvidenskab på Aarhus Universitet, og har dermed en solid musikteoretisk baggrund.

1851-1882    Peder Nielsen

1882-1884    Faaborg

1884-1906    J. P. Vedel-Jensen

1906-1932    Niels Loft

1932-1949    Henning Gaardmand

1949-1954    Konstantin Hansen

1954-1957    Jens Østergaard

1957-1958    Knud Schreiber

1958-1962    Gunnar Dam Jeppesen

1962-1965    Konstantin Hansen

1965-1969    Rasmus Sørensen

1970              Gundorf Jørgensen

1970-1977    Rasmus Sørensen

1977-1990    Erik Heidemann

1990-1992    Henrik Nielsen

1992              Lau Michelsen

1992-2000    Torry Christensen

2000-2015    Ulla Gade

2015-            Sebastian Hatt


Vi har over årene sunget mange forskellige steder

I det følgende vises et udpluk af billeder fra nogle af de steder, hvor vi har været.

I 2003 besøgte vi et venskabskor i Ungarn

I 2005 modtog vi et legat fra Tuborgfondet.

I forbindelse med overrækkelsen i Lille Vega i København underholdt vi med et par numre.

Bagefter var der fri bar og buffet.

Her herskede en lystig stemning i bussen under hjemturen til Horsens.

I sommeren 2007 besøgte vi Island, hvor vi havde nogle gode sangaftener sammen med flere islandske kor.

Der blev også tid til en tur i Den Blå Lagune, hvor vi iøvrigt - stående i vand til hagen - gav

en lille koncert til stor begejstring for lagunens mange gæster.

I efteråret 2008 besøgte vi Moss Sangforening,

som her bidrager til underholdningen i Odd Fellow Logens i Moss.

Nogle gange har vi op under jul underholdt på Bytorvet.

Vi har afholdt mange kirkekoncerter, som f.eks. her i forbindelse med korets 160-års jubilæum.

Hvert femte år deltager vi i Dansk Sanger Forbunds landsstævne. Som her i 2010 i Sønderborg

Vi starter altid året med den såkaldte "Nytårsspisning", hvor vi

- ud over at indtage den tradionelle nytrårsmenu -

underholder hinanden med sang, historier, auktion over medbragte gaver og tombola.

De sidste fem år har vi - sammen med vore damer - afsluttet sæsonen på Kystens Perle

Søndag den 7. august 2011 havde vi en heldagsudflugt, hvor vi besøgte

Christianskirken i Fredericia, Cathrinesminde Teglværk i Broager (billedet) og Frøslevlejren.

Fortsættelse følger

Hvad synger koret?

Vi synger meget forskelligt. Det kan være sange hentet fra Højskolesangbogen, salmer, udpluk af musicals,

barbershop og - ja mange andre ting.

Deltager I i koncerter?

Ja, det gør vi. Vi kommer mange forskellige steder. Det kan for eksempel være til kirkekoncerter,

kulturarrangementer, runde fødselsdage og fælleskoncerter med andre kor.

Hvad koster det at være medlem?

Det årlige kontingent er på 800 kr. Det dækker udgifter til dirigent, noder og bestyrelsesarbejde.

Er der mødepligt?

At blive medlem af et kor, er noget man gør frivilligt, og der er naturligvis ingen, der kan tvinge en til noget som helst.

Men i og med at man vælger at være medlem af koret, har man også pålagt sig selv en forpligtigelse til

at få dette kor til at fungere så godt som muligt, og det gør man ved at møde til øveaftenerne og deltage i de koncerter,

vi giver, med mindre man da har en eller anden tvingende god grund til ikke at møde op.

Husk på, at kvaliteten af de koncerter, vi giver, er afhængig af en fælles indsats,

hvor hver enkelt af sangerbrødrene skal yde sit bedste, og det kan man kun, hvis man øver sig flittigt.


Foregår der andre ting i løbet af året?

Ja, vi starter altid det nye år med en fælles frokost (nytårsspisning/nytårsfrokost), og så bliver der hvert år arrangeret et weekendkursus, hvor vi sammen med sangere fra andre kor indøver nye sange.

Igennem flere år har der også været afholdt et Kortræf for alle Horsenskor, hvor vi sammen indøver et fælles værk

af en eller anden slags; og i efteråret 2003 besøgte vi et kor i Ungarn, som nogle år før havde besøgt os her i Horsens.

Fra en svunden tid: "De tre tenorer" Evald Evers, Peder Pedersen og Otto Ramskov.

            Dirigent

          Sebastian Hatt